Post

Et sted i kælderen har jeg William Orbits album, Pieces in a modern style. Som teenager havde jeg ikke forstået at det meste af albummet var elektroniske versioner af klassisk musik. Men så var der lige Ferry Corsten versionen af Barbers adiago for strings, ganske mesterligt for mit øre.

Da jeg så få år senere bliver blæst bagover af Madonnas Ray of Light album, jeg var sådan ca den eneste på min efterskole der hørte Madonna, og finder ud af, at det er Orbit der har produceret det til tider ravede album, ja der eksploderede min hjerne ganske enkelt. Hvil i fred Orbit og tak.